5. sep. 2012

Give Away

Det er på tide med en lille Give Away. I forbindelse med min egen selvforkælelse den anden dag købte jeg lidt til en lille Give Away her på bloggen. Man kan således vinde 4 mini hjerte-boxe fra Rice til lækkerier - hvad enten det er den spiselige slags eller de små krea-ting man vil putte i.


Der bliver trukket lod d. 8. oktober og reglerne er som følger:

1 lod for kommentar
1 lod for fast læser
1 lod for deling af give away med link på din blog (brug gerne billedet)
1 lod for at lave et indlæg med give away med link på din blog (brug gerne billedet)
1 lod for at tilføje hjerte-rum på din blogrulle/liste

Man kan altså i alt deltage med 5 lodder, så skriv hvor mange du deltager med. :)
Husk at skrive din e-mail hvis du ikke har en blog hvor jeg kan kontakte dig.

Held og lykke! ;)

3. sep. 2012

Når der er brug for selvforkælelse

Med henvisning til mit sidste indlæg er der brug for noget selvforkælelse efter at man sådan er blevet bestjålet og hænger lidt med næppet. Derfor har jeg taget mig den frihed at købe to dåser fra Derriere la porte, som vil blive vist frem når jeg får mulighed for at tage nogle billeder.
Men se så lige nogle nyheder fra mærket, som man, hvad jeg ved af, desværre kun kan finde på denne udenlandske side, som betyder en lidt dyr porto. Men fine er de!

Detaljerne er så fine, så tryk på billedet og få det hele med. :)

1. sep. 2012

Et surt opstød

Jeg har lidt ondt af mig selv i dag. I går skulle have været en hyggelig aften med veninderne og det var den skam også, men den fik en rigtig dårlig afslutning. Der var nemlig en der ikke kunne kende forskel på dit og mit. Min elskede iPhone som man efterhånden slet ikke kan undvære blev stjålet, som i taget op fra min lukkede taske uden at jeg bemærkede spor. Den er forsikret, men det er desværre ikke alle penge man får refunderet og sikke et bøvl man får efterfølgende. Det var bestemt ikke lige indregnet i mit i forvejen ret stramme SU-budget. Jeg har bestemt intet til overs for den person der har haft lidt for lange fingre! Æv med æv på.